Generalforsamlinger

Socialdemokratiet i Favrskov

Torsdag den 23. marts kl. 19.30


Afholder Socialdemokratiet Favrskov kredsen ordinær generalforsamling. 

Indkaldelser kommer senere.

Socialdemokratiet i Favrskov Vest


Indkaldelse til ordinær generalforsamling


Torsdag den 2. marts kl. 19.00

InSide, Mødelokale 5, Dalvej 1, Hammel


Hvor der stilles forslag om sammenlægning af de tre partiforeninger i Favrskov kommune.


Se Dagsorden, Sammenslutningsprotokollat og Forslag til nye vedtægter. 

 

Forud for generalforsamlingen inviteres medlemmerne på stegt flæsk og persillesovs - det er kl. 18.00 - HUSK TILMELDING til Peter Olsen: Skriv dit navn og STEGT FLÆSK.

Sidste frist for tilmelding er 27. februar.  


Håber vi ses?


Hilsen Hans Lang

Formand for Socialdemokratiet i Favrskov Vest

Torsdag den 23. marts kl. 19.00

InSide, Dalvej 1, Hammel


Afholder Socialdemokratiet i Favrskov Vest

ekstraordinær generalforsamling med 2. behandling af sammenlægningen. Indkaldelse kommer senere.

Gruppeformand og borgmesterkandidat

Socialdemokratiet i Favrskov Kommune har efter en inddragende medlemsproces valgt Isabell Friis Madsen som borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2025.

Isabell Friis Madsen blev valgt uden modkandidater, og valget af den erfarne kommunalpolitikker vækker glæde og begejstring i partiet.


Fakta om Isabell Friis Madsen:

  • Byrådsmedlem siden 2010
  • Medlem af Social- og Sundhedsudvalget fra 2010-2013
  • Formand for Børn- og Skoleudvalget fra 2014-2018
  • Nuværende formand for Arbejdsmarkedsudvalget
  • Medlem af økonomiudvalget siden 2017

Kredsbestyrelsesformand for Socialdemokratiet i Favrskov Kommune, Jørgen Nielsen, udtaler:

”Isabell har været medlem af byrådet i Favrskov Kommune siden 2010, hvor hun gennem godt 12 år har vist, at hun brænder for det politiske arbejde. Med erfaring fra formandsposter for Børn- og Skoleudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget har Isabell været en vigtig aktør i udviklingen af kommunen. Hun arbejder altid målrettet for vigtige socialdemokratiske kerneværdier med den borgernære velfærd som omdrejningspunkt, og jeg er sikker på, at hun er den helt rigtige til at stå i spidsen for vores parti.”


Selv siger Isabell Friis Madsen:


”Jeg er selvfølgelig glad og ydmyg over den entydige opbakning fra vores parti, og jeg vil gerne takke de mange medlemmer, der har foreslået mig som borgmesterkandidat. Vi har et stort arbejde foran os, så vi forhåbentligt ved næste valg kan få borgmesterposten tilbage på socialdemokratiske hænder. Velfærd, klima og grøn omstilling bliver vigtige politiske indsatsområder, hvor vi gerne vil vise, at Socialdemokratiet er garant for at skabe resultater.”


Isabell er 44 år og er i sit civile job ansat som oversygeplejerske i Styrelsen for Patientklager. Hun bor i Hadsten med sin mand og deres fire børn. Hun efterfølger Nils Borring, der efter 12 år som borgmester ønsker, at der kommer både friske og nye kræfter til, der kan sikre partiet en central rolle fremadrettet.

Mød vores regionsmedlem!

Mød vores byrådsmedlemmer!